Jeg hedder Louise, og jeg har en muskelsygdom som gør, at jeg bruger kørestol og har brug for hjælpere til det praktiske i mit liv.
Jeg søger flere tilkaldevikarer til et fast BPA-hjælperteam med arbejdssted fortrinsvis i København.
Vagterne er dag- og aftenvagter med aktiv tid.
Vagtplanerne udarbejdes 3 måneder i forvejen med hensyn til mine hjælperes ønsker og mit behov for hjælp.
Hvis du er studerende, vil det ofte være muligt for dig at studere, imens jeg er på arbejde.
Jeg er 35 år gammel, og jeg har en meget aktiv hverdag med fuldtidsarbejde, fritids- og sociale aktiviteter.
Jeg bor og arbejder i København og omegn.
Det, jeg har brug for hjælp til, er:
- Støtte til forflytninger, personlig pleje, anretning af mad og drikke
- Indkøb og tøjvask
- Oprydning, rengøring og madlavning
- Praktisk hjælp ifm.
sociale aktiviteter og aktiviteter hjemmefra herunder weekendbesøg, f.eks.
hos familie - Lejlighedsvis brug for hjælp til transport
Det vil være dejligt, hvis:
- Du er mellem 25-48 år
- Du er glad for at arbejde i et team med mig og de andre hjælpere, hvor vi hjælper hinanden
- Du har gerne en portion ordenssans, da jeg har brug for din hjælp til oprydning og rengøring
- Du trives med blandingen af at være aktiv og trække sig tilbage i løbet af en vagt
- Fleksibilitet vil være værdsat i forhold til lejlighedsvis spontant ekstraarbejde
- Du har ikke katteallergi
- Du har kørekort B og er ikke-ryger
Jeg har ikke et fast antal timer, jeg kan tilbyde – det vil være tilbud om vagter i forbindelse med sygdom og ferie.
Lønnen er 151,06 kr.
+ tillæg
Jeg glæder mig til at høre fra dig,
Mvh
Louise
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte BPA Support på: 70 70 70 56 (man-tors 8.30 – 15.00 eller fredage 8.30-12.30) eller på job@bpasupport.dk
Er du interesseret i stillingen, skal du sende en ansøgning, samt CV og gerne et vellignende billede til job@bpasupport.dk Husk at skrive i ansøgningen at det er hos mig du søger.
Om BPA Support
Hos BPA Support administrerer vi BPA-ordninger i hele Danmark.
Vi arbejder målrettet på at sikre trygge, ærlige og værdige rammer for borgere med en BPA-ordning.
Hos BPA Support er vores arbejdsledere sikret hjælp, støtte og vejledning indenfor deres BPA-ordninger.
Vores mange faste handicaphjælpere og vikarer udgør en uundværlig del af vores virksomhed, og vi er utrolig glade for, at de hver eneste dag er med til at styrke vores virksomhed, med deres hjælp.
Du vil som hjælper hos BPA Support være garanteret en spændende og alsidig hverdag.
Dine arbejdsopgaver kan være alt fra ledsagelse, praktisk hjælp og personlig pleje.
Disse opgaver planlægges af den enkelte arbejdsleder.
Lønnen som hjælper afhænger af, hvilken arbejdsleder du udfører arbejdet for.
Det er den enkelte kommunes økonomiske udmåling og bestemmelser vi følger og aflønner efter.
Alle oplysninger omkring løn vil naturligvis være tilgængelig via din hjælper profil.
Alle hjælpere modtager feriepenge på 12,5% af lønnen, som indbetales til Feriekonto.
Som hjælper hos BPA Support er du altid sikret en stærk samarbejdspartner, og vi vil sammen skabe rammerne for en god arbejdsplads og et sundt arbejdsmiljø.
Såfremt du også ønsker at blive en del af én af Danmarks førende BPA-leverandører, kan du oprette din hjælperprofil på www.bpasupport.dk
Administration af BPA ordninger