Akademisk arbejde
Bygge og anlæg
Design, formgivning og grafisk arbejde
Elever
Hotel, restauration, køkken, kantine
Industriel produktion
It og teleteknik
Jern, metal og auto
Kontor, administration, regnskab og finans
Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri og dyrepleje
Ledelse
Medie, kultur, turisme, idræt og underholdning
Nærings- og nydelsesmiddel
Pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde
Rengøring, ejendomsservice og renovation
Salg, indkøb og markedsføring
Sundhed, omsorg og personlig pleje
Tekstil og beklædning
Transport, post, lager- og maskinførerarbejde
Træ, møbel, glas og keramik
Undervisning og vejledning
Vagt, sikkerhed og overvågning
 
 
< tillbaka
 

Personalepolitisk konsulent til ledelsesunderstøttelse i Koncern HR


Vil du være en del af den strategiske HR-indsats i en vækstkommune med 10.000 ansatte? Er du en dygtig generalist med hjerte for HR-området? Har du strategisk og organisatorisk tæft? Kan du facilitere og drive tværgående personalepolitiske udviklingsprojekter på både strategisk og operationelt niveau? Så har vi en spændende mulighed til dig.
 Om jobbet

Vejle Kommune er Danmarks 5.
største kommune.
Vi er en vækstkommune og er gentagne gange blevet kåret som en af landets mest veldrevne kommuner.
Det giver gode muligheder, og det forpligter.
Ikke mindst når vi sammen med alle landets kommuner står overfor demografiske udfordringer, der gør, at opgaverne måske skal løses på andre måder. Det er derfor, vi insisterer på en kultur, hvor vi former fremtiden med mod.
Vi vil være en organisation, hvor der er plads til at afprøve de vilde ideer og skabe nye løsninger og samarbejdsformer.

Vores ambitionsniveau er højt; både for den organisation, vi vil være, den ledelse, vi vil udøve, og de attraktive arbejdspladser, vi vil skabe til gavn for borgerne.
"Vores attraktive arbejdspladser" er titlen på HovedMED’s vedtagne strategi for 2024-2025, der samler vores personalepolitikker. Som personalepolitisk konsulent vil du have en central rolle i forhold til at understøtte HR-chefen og være udførende i forhold til at omsætte nye tendenser, viden og data til personalepolitiske dagsordener på tværs af organisationen samt deltage i kommunikationen og projektledelsen af konkrete indsatser.

Du bliver en del af et fagligt velfunderet team, hvor vi arbejder selvstændigt, men samtidigt løfter i flok.
Du får mulighed for at sætte dit eget præg og retning på opgaver og opgaveløsninger.
Du arbejder helt tæt på en topledelse, der forventer, at du udfordrer og byder ind.
 Dine opgaver
  • Ledelsesunderstøttelse af HR-chefen i personalepolitiske emner
  • Understøtte direktion, HovedMED mv.
    i udvikling og formidling af kommunens personalepolitik
  • Opfølgning på nationale udmeldinger og bevægelser, som organisationen bør forholde sig til
  • Projektdeltagelse på tværs af Koncern HR samt på tværs af Vejle Kommune
  • Udarbejdelse af analyser, præsentationsoplæg, taleudkast, planlægning af temamøder mv.
  • Afhængig af din profil og interesser vil der også være mulighed for, i nogen grad, at melde ind på afdelingens øvrige opgaver.
    Fx sparring med ledergrupper eller afvikling af større events.
 Som person er du:
 
  • Tillidsvækkende og relationelt stærk – du evner at være nysgerrig og lytte, men du har også gennemslagskraft, fx når du konstruktivt udfordrer ledere med en stærk faglighed, eller når du leder projekter på tværs af organisationen.
    Du har en god fornemmelse for, hvornår du skal skubbe, og hvornår du skal træde et skridt tilbage.
  • En dygtig kommunikator, som gerne stiller sig frem og inspirerer og motiverer organisationen.
    Du er en, som mennesker omkring dig gerne vil lytte til og være i selskab med.
  • Systematisk, omhyggelig og med et godt overblik, for du har ofte gang i mange indsatser og processer på samme tid.
  • En holdspiller – og du motiveres ved tanken om at blive en del af en afdeling, hvor vi sætter pris på faglig sparring såvel som godt kollegaskab.

Din baggrund kan være mangeartet, men vi forventer, at du har en relevant uddannelse på kandidatniveau.


Som ansættelsesudvalg lægger vi positiv vægt på, at du har:
 
  • Blik for de store strategiske dagsordener, men også er en dygtig generalist, der bidrager med at få tingene til at glide i dagligdagen.
  • Teoretisk og praktisk ballast indenfor strategisk ledelse – og har viden om nye tendenser indenfor offentlig ledelse.
  • Erfaring indenfor ledelsesunderstøttelse – og gerne fra ledelsesrådgivning eller en HR-partnerfunktion.
  • Indsigt i innovation og forandringsprocesser samt organisationsudvikling – hvor du har en velafprøvet værktøjskasse.
  • Erfaring med eller fra en politisk styret organisation.
 Derfor skal du vælge os:

Kommunaldirektørens Stabe er en dynamisk arbejdsplads, hvor politiske dagsordener og strategisk udvikling møder tværgående drift og samarbejde.
Vi har stærke udviklingsfællesskaber, fagligt høje ambitioner og fleksible arbejdsvilkår.

Som vores nye kollega i Koncern HR vil du, af dine 17 kollegaer, blive budt indenfor i et nysgerrigt og uformelt arbejdsmiljø, der er præget af tillid og rummelighed.
Koncern HR er en afdeling, der på strategisk og operationelt niveau arbejder med organisationsudvikling, leder- og medarbejderudvikling, personalepolitik, MED, rekruttering, onboarding, tiltrækning, tilknytning, arbejdsmiljø, sundhed og trivsel, faglig stolthed, personalejura og sygefravær.
Vi har en bred palet af faglige kompetencer, men fælles er, at vi brænder for det, vi gør.
Der er højt til loftet og stor frihed i forhold til opgaveløsningen.
Vi tror på, at fællesskaber er kernen i det gode liv, og derfor er det "at være noget for hinanden" centralt i alt, vi gør.

Vi tror på, at en regenerativ og bæredygtig tilgang giver vores organisation vigtige redskaber til at imødegå de udfordringer, vi står i som samfund og som organisation, og som ændrer vores klima.
Vi udvikler, vækster, skaber arbejdsliv og fritidsliv med fokus på balance og resiliens.
Vi kalder det, at "vi giver mere, end vi tager". Overordnet er vores mål at understøtte Vejle Kommune som en attraktiv arbejdsplads og et godt uddannelsessted.

Send din ansøgning
Når du sender din ansøgning, vil vi lægge vægt på dit CV og din besvarelse af følgende spørgsmål:
Når du kigger i Vejle Kommunes publikation "Vejle i tal – et blik på vores organisation august 2023" og samtidig kender de store HR dagsordener, hvad bliver du så optaget af?
Vejle i tal - Et blik på vores organisation August 2023

Dit CV og din besvarelse vil således blive lagt til grund for udvælgelsen af kandidater til første samtale.

Ansættelsesudvalget består af:
  • HR-chef Kristine Schou, Koncern HR
  • Udviklingsleder Marina Vestergaard Christensen, Politik, Analyse & Kommunikation
  • HR-konsulent Sine Borbjerg, Koncern HR
  • Chefkonsulent Søren Madsen, Koncern HR

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen finder sted på overenskomstvilkår.
Stillingen er på 37 timer.

Ansøgningsfrist
Der er ansøgningsfrist 30.
maj 2024.
Der vil blive afholdt 1.
samtale 6.
juni 2024 og 2.
samtale 17.
juni 2024.
Mellem 1.
og 2.
samtale skal du besvare en personprofil samt en kompetenceprofil.
Vi benytter personprofilanalyse og eventuelt cases i forbindelse med anden samtale.

Har du lyst til at vide mere?
Ønsker du at høre mere om stillingen, kan du kontakte HR-chef Kristine Schou på tlf.
21 83 25 35.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning".
Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning.
Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/



Vejle Kommune


Skolegade 1
7100 Arbejdspladsen ligger i Vejle kommune
Danmark
Kristine Schou
publicerad: 2024-05-08
Akademisk arbejde
sista ansökningsdag: 2024-05-30
erfarenhet:




Källa: ArbetsAnnonser.se