Den 16.
april 2023 åbnede Herlev kommunes nye dagtilbud, Børnehuset Edison, dørene op for de første børn.
Institutionen skal på sigt huse op mod 150 glade børn og 29 pædagogiske medarbejdere.
Vil du med på vores rejse så læs med!
Om Børnehuset Edison
Vores børnehaveteam består af 5 grupper, 3 mellemgrupper og 2 storgrupper.
Grupperne ligger side om side, og med dør mellem grupperummene, så samarbejde og aktiviteter på tværs er en naturlig del af vores hverdag.
Vi lægger vægt på, at alle voksne kender alle børn, men man har selvfølgelig primære børn i sin egen gruppe.
Vi vægter høj faglighed, og vi søger derfor en uddannet pædagog og en medhjælper, gerne med erfaring fra dagtilbud.
Børnehuset Edison er blevet til i et samarbejde mellem Wihlborg, som ejer bygningen og Herlev kommune.
Under forberedelses- og byggeprocessen har der været involveret pædagogisk personale fra kommunens øvrige institutioner, hvilket betyder at vi nu kan tilbyde et moderne dagtilbud, hvor der blandt andet er taget højde for æstetik i indretningen og fleksible løsninger, som giver mulighed for zoneopdelte læringsmiljøer i de enkelte grupperum.
Ud over institutionens grupperum bydes der på moderne fællesrum, som rummer fx børnekøkken til bagning og science med børnene, en stor multisal med mulighed for motorik og fællesskab, et stort fællesrum med mulighed for fællesarrangementet og god plads til fx personalemøder, samt en fantastisk naturlegeplads med udfordringer for store og små.
Institutionen rummer samlet 9 store grupperum, som består af såvel vuggestue som børnehave samt en specialgruppe.
Vuggestuerne skal rumme 12 børn og børnehaverne 20 børn.
Vi er beliggende få minutters gang fra Herlev station og den kommende letbane, i Herlevs gamle industrikvarter som de kommende år gennemgår en stor forandring og kommer til at rumme et stort antal familieboliger og grønne områder.
Brænder du for den tætte kontakt til børnegruppen, og arbejdet med et pædagogisk læringsmiljø der giver børnene medbestemmelse og skaber rammerne for trivsel, læring, dannelse og udvikling, så er du måske en af vores kommende medarbejdere.
Vi er særligt optagede af at understøtte børnenes medbestemmelse og skabertrang, og vores hverdag er præget af en struktur der tillader børnene at vælge til og fra inden for en struktureret ramme.
Ligesom der for personalet er rig mulighed for at sætte sine kompetencer i spil i den samlede børnegruppe.
Du skal sammen med dine kommende kollegaer arbejde med at udvikle det pædagogiske læringsmiljø, støtte op om og skabe de bedste muligheder for børn og medarbejdere i vores daginstitution.
Dette vil foregå i tæt samarbejde med blandt andet ledelsen, ressourcepædagoger, tale-hørekonsulenter og psykologer.
Jobbet indeholder
Som medarbejder i Edison kan du forvente at:
Om dig
Som person er du tillidsskabende, arbejder ud fra et børneperspektiv og er omstillingsparat.
Derudover ønsker vi os, at du:
Lyder ovenstående som noget der har vagt din interesse, send da en ansøgning via linket.
Om stillingerne
Stillingerne er i til vores børnehavegrupper, men det forventes, at man kan og vil arbejde med den samlede aldersgruppe 0-6 år.
Stillingerne er som udgangspunkt fuldtidsstillinger på 37 timer pr.
uge, men der er mulighed for at aftale færre timer, hvis du ønsker det.
For yderligere information
Spørgsmål om stillingerne eller aftale om et besøg kan henvendes til dagtilbudsleder Marina Krømmelbein på 2398 5845.
Praktiske informationer
Der indkaldes til samtaler løbende.
Samtaler afholdes i dagtimerne efter kl.
13.00.
Sidste frist for ansøgning er den 22.
maj 2024.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst med BUPL. Ved ansættelse afhenter Herlev Kommune straffe- og børneattest.
Søg stillingen
Du søger stillingen online.
Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.
Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur.
Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen.
Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder.
Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.
I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau.
Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.